Frederikshavn Gøteborg

Bestil færgebilletter her

Information om Frederikshavn Gøteborg færgen

| 0 comments

Færgeoverfarten mellem Frederikshavn og Gøteborg tager ca. 3 timer og et kvarter med den almindelige færge imens den tager ca. 2 timer med hurtigfærgen.

Stena Line har 3 forskellige færger på sejlruten Frederikshavn til Gøteborg. Du kan herunder se hvad de forskellige færger tilbyder:

Stena Line Express
Dette er Stena Line’s hurtigfærge på sejlruten, og overfarten fra Frederikshavn til Gøteborg tager kun 2 timer. Stena Line Express sejler dog kun i højsæsonen (sommerperioden).

Stena Line Express har to tilbud når det kommer til restauranter: Food City med gode kolde og varme retter samt Café Barista, der primært har kaffe og lækre kager. I umiddelbar forlængelse af restaurant Food City finder du skibets legerum til børn, hvor der bl.a. er kuglehav og TV med tegnefilm.

Stena Danica
Færgeoverfarten tager 3 timer og et kvarter. Ombord på Stena Danica findes der et legerum til de mindste og en spændende “matrosklub” for de 6 – 12 årige. Der er faktisk også mulighed for at børnene kan møde selveste Peter Pedal i weekenderne (og de svenske skoleferier).

Biografen ombord på Stena Danica viser både film for voksne og børn. Der er altid en aktuel film på plakaten til enhver smag.

Spis dig mæt på færgen. Du kan nyde maden i dit eget tempo i buffetrestauranten Metropolitan og fast food restauranten Food City. Du kan også nyde drinks, vin eller øl i de to barer C-View og Sun Deck. Sun Deck har kun åbent om sommeren, men så kan du til gengæld også nyde solen og en frisk brise oppe på skibsdækket.

Stena Jutlandica
Færgeoverfarten tager 3 timer og et kvarter. Stena Jutlandica sejler både med passagerer og fragt. Ombord på færgen kan du nemt få stillet din sult. Du kan spise både varme eller kolde retter i Food City, hvor du kan forudbestille maden. Hvis du er mere til en let ret med lækker kaffe og måske kage til, så er C-View stedet. Hvis du gerne vil se tv på storskærm imens du nyder en let ret, så kan du søge tilflugt i Cape Horn. De små vil nok helst tilbringe færgeoverfarten i skibets legerum for de mindste.

Fælles for alle tre færger
Alle færgerne på sejlruten Frederikshavn til Gøteborg har en tax-free shop, så du kan købe ind til turen. Der er altid et bredt sortiment af forbrugsvarer, tøj, make-up, parfume og slik.

Alle færgerne har også en Plus Lounge, hvor du har adgang med nogle billettyper (ligesom du kender det fra VIP-lounges i lufthavnen). Inde i Plus Loungen kan du sidde behageligt og har fri adgang til aviser, snacks og drikkevarer. Du har også prioritet når der skal køres ombord eller fra borde.

Bestil færge fra Frederikshavn til Göteborg her

Skriv et svar

Required fields are marked *.


*